Velkommen til Hestefit

Fysiurgisk hesteterapi  bestående af massage, løsning af bindevæv, kraniosakralterapi (kst), ledmobilisering, akupressur og laserterapi.

Fysiurgisk hesteterapi


Har min hest brug for fysiurgisk hesteterapi?


Ligegyldig om du rider dressur, spring, skovture, mounted games, træner liberty eller en kombination af det hele, så har vi allesammen det til fælles, at vores heste har brug for at blive trænet og styrket.


Selvom vi passer meget godt på vores heste, er det svært at undgå, at der af og til dukker nogle problemstillinger op i kroppen, fx i form af ømme muskler eller ubalance i skelettet.


Du kan derfor ALTID forebyggende få fysiurgisk hesteterapi til din hest (fx hver eller hveranden måned alt efter intensiteten i jeres arbejde).


Og ellers er nogle af nedenstående udfordringer en indikator for, at du hjælper din hest, hvis du booker en afbalancering:


  • Hesten er blevet sparket på fold
  • Hesten har trådt forkert eller er stødt ind i noget
  • Hesten har trukket hårdt tilbage i grimen, mens den har været bundet
  • Sadlen har ligget forkert, klemt, været for stor/lille, skæv, glider til siden osv.
  • Dækkenet glider konsekvent til den ene side
  • Rytteren har været ude af balance under ridning
  • Hesten har øvet en ny øvelse og brugt sin krop på en ny måde
  • Hesten har svært ved at galoppere
  • Hesten virker usmidig på den ene eller begge volter

Afbalancering


Sådan foregår en afbalancering


Først foretages en ganganalyse af hesten i skridt for hånd. Jeg ser hesten forfra, bagfra, fra siden og på volter. Herefter mærker jeg din hest igennem for spændinger og restriktioner. Nu kan jeg prioritere og sætte ind der, hvor din hest har mest gavn af afbalanceringen. Vi afslutter altid med en snak om, hvad du selv kan arbejde videre på - f.eks. i form af stræk, jordarbejde eller særligt fokus under ridning. Hvis din hest ikke skal på fold, så skal du afse min. 10 minutter til at gå med den, så den kan få skilt sig af med de affaldsstoffer, som opstår som resultat af afbalanceringen. Hesten skal have "ridefri" i minimum 24 timer efter mit besøg.


Hvor ofte skal min hest afbalanceres?


Det afhænger helt af hesten og hvad jeg finder på den. Ved betydelige spændinger/restriktioner vil jeg altid anbefale 1-2 opfølgningbesøg indenfor få uger. Til konkurrenceheste ser jeg stor gavn af løbende afbalancering, dvs. fast besøg hver 4., 6. eller 8. uge. Til løbende vedligehold anbefaler jeg 2-4 besøg om året.

PRISER


Fuld afbalancering inkl. laserterapi, varighed ca. 1 time, 695 kr. inkl. moms.


Elektroterapi, kan indgå i en afbalancering efter behov & bookes for sig selv hos eksistrende kunder, varighed ca. 35 minutter for elektroterapi alene, 395 kr. inkl. moms.


Kørsel koster 4 kr. inkl. moms pr. kørt kilometer fra 3600 Frederikssund og kun for vejen ud. Ved flere heste samme sted deles kørslen.


Betaling via MobilePay eller kontant på dagen.


Mine tider er placeret om eftermiddagen/ aftenen samt i weekenden.


Jeg sætter meget stor pris på de langvarige samarbejder, hvor vi lærer hinanden godt at kende og om muligt etablerer samarbejde med de andre professionelle fagfolk omkring din hest (dyrlæge, beslagsmed, kiropraktor, træner).

BEMÆRK


Jeg afbalancerer udelukkende raske heste.


Er din hest akut skadet, fx halt, tag da fat i din dyrlæge. Såfremt din dyrlæge finder det forsvarligt, kan vi igansætte et samarbejde efter udredning. Det kan fx være anvendelse af laserterapi på sår eller hævelser.


Ifolede heste samt heste der netop er blevet vaccineret eller er på smertestillende medicin frarådes ligeledes at modtage fysiurgisk hesteterapi.


Til gengæld kan jeg anbefale afbalancering såvel før som efter din hest har fået tjekket og ordnet tænder. Hestens kæbeled er forbundet til bindevævsstrukturer i hele kroppen og fysiurgisk hesteterapi gavner din hest og din videre ridning.


Husk at forebyggelse over tid kan spare dig for mange bekymringer ❤


Betingelser for afbud


  • Afbud skal meldes til mig på 3140 3733 enten telefonisk eller pr. sms senest 24 timer før den aftalte tid.
  • Afbud modtaget senere faktureres til fuld pris for afbalanceringens pris.
  • Hvis jeg er kørt forgæves faktureres ligeledes for kørsel.

Hej, jeg hedder Christina!

Jeg er uddannet og certificeret ved Center for Dyreterapi i Hirtshals.


Uddannelsen til fysiurgisk hesteterapeut varer 1,5 år og er den eneste uddannelse i Danmark, der er akkrediteret hos International Equine Body Worker Association & International Institute for Complementary Therapists. Din garanti for et højt fagligt niveau samt at teknikker og fremgangsmåde er evidensbaseret.


Jeg har efteruddannet mig inden for myofasciel release, følger et bredt udvalg af evidensbaserede publikationer og forventer at tilføje endnu en certificering indenfor kraniosakralterapi i starten af 2024 og jeg starter også på overbygningen Fysiurgisk Hesteterapeut Masterclass (Level 2).


Jeg ejer en skøn DV vallak, som jeg rider dressur og skovture på. Vi er ganske aktive på stævnebanerne og har placering op til og med MB. 


Ved siden af mit hesteliv er jeg projektleder og arbejder med IT implementering.

Det kan du forvente af mig...


Som hesteterapeut anser jeg det som min pligt:


  • Altid at sige fra, hvis der er noget jeg ikke er sikker på.
  • At henvise til dyrlæge, når jeg vurderer, at dette vil være gavnligt for hesten.
  • At respektere, at det er levende dyr vi arbejder med
  • At holde mig til de teknikker jeg har lært og intet andet, når jeg praktiserer fysiurgisk hesteterapi.
  • At have egen ansvarsforsikring.
  • At modtage relevant efteruddannelse.


Jeg bruger ikke ordet ”behandling”, da begrebet jf. dyrlægeloven er forbeholdt dyrlæger.


Behandling dækker over, at man ”reparerer noget” eller stiller en diagnose – det kan jeg ikke, men jeg kan afspænde og øge bevægelighed hos din hest.

Anbefalinger

Fra Katja...

Kære Christina, tak for din behandling af mine heste Stelton og Firefly begge heste har været “flyvende” siden og jeg er dybt taknemmelig for din skønne og rolige måde at være på omkring dem (den ene en fræk plag og den anden en “rigtig” hoppe) du får min varmeste anbefaling og jeg vil gerne bruge dig jævnligt fremover, så jeg har glade og arbejdsvillige heste altid! tak for dig.

Fra Anna...

Kan varmt anbefale Christina/Hestefit

Herkules elsker når hun kommer forbi og løsner for de spændinger som er svære at undgå, når der kræves ridning på konkurrence plan. Netop af den årsag elsker jeg at få Christina ud fast og det er også en god sladrehank til at finde ud af om der er noget jeg skal være obs på eller gøre anderledes.

Fra Birgitte...

Fordi jeg prioriterer vigtigheden af, at have en løsgjort, smidig og glad hest. Jeg har stor tillid til Christina, for jeg ved, at hun fanger eventuelle spændinger, inden de sætter sig som problemer. Christina er seriøs og kompetent omkring min hest, når hun hver anden måned går den igennem fra a til z. Hun har været med på sidelinjen fra dag et, og vil helt sikkert også være det fremadrettet. Derfor de varmeste anbefalinger herfra.

Fra Marianne...

👍 Min hest er stor fan af Christinas besøg, og evt. spændinger bliver hurtigt fikset 👍.

Mandag - Onsdag
16.00 - 20.00
Torsdag
Lukket
Fredag
15.00 - 17.00
Lørdag
Lukket
Søndag
09.00 - 18.00

Copyright © All Rights Reserved